Kære alle. Glædelig jul!
Jeg ved ikke, om nogen overhovedet tjekker bloggen mere, nu når semesteret er slut :-). Jeg faldt bare lige over en ny artikel på videnskab.dk, som er rigtig interessant i relation til vores snak om debatkultur på Facebook – så den ville jeg lige dele med jer andre.
http://videnskab.dk/kultur-samfund/debatterne-pa-facebook-er-alt-paene
God jul og godt nytår!
Og tak for et spændende semester!
– Johan
Measuring the Impact of Organizational Social Web Site Usage on Work Performance: A Multilevel Model
Et overblik af Johan Dam Farkas
Virksomheder har i de seneste år haft stigende fokus på at effektivisere arbejdsgange og øge samarbejdet mellem medarbejdere ved hjælp af IT-baserede netværkssystemer såsom sociale websider (SWS). I artiklen Measuring the Impact of Organizational Social Web Site Usage on Work Performance: A Multilevel Model opstiller de tyske forskere Philip Raeth , Maurice Kuegler og Stefan Smolnik (2011) en analysemodel til at studere brugen af sociale websider på arbejdspladser. I dette blogindlæg forsøger jeg at opridse en række af hovedpointerne fra deres artikel.
Ifølge Raeth, Kuegler & Smolnik (2011) har der i de eksisterende studier af sociale websider på arbejdspladser været en tendens til at analysere brugen af SWS på enten et mikroplan med fokus på individer eller på et makroplan med fokus på institutioner og strukturer. Dette mener Raeth, Kuegler & Smolnik (2011) er uhensigtsmæssigt, da man derved ikke får belyst det tætte samspil, der er mellem disse planer. Derfor ønsker de tre forskere med deres artikel at skabe en model, der giver mulighed for at analysere fænomenet på flere planer simultant – en såkaldt multilevel model.
Overordnet definition af SWS
Raeth, Kuegler & Smolnik (2011) definerer, med udgangspunkt i tidligere forskning, sociale websider som hjemmesider, der gør det muligt for medarbejdere at danne online fællesskaber og dele brugergenereret indhold. De understreger samtidig, at dette kan gøres af medarbejdere på en lang række forskellige måde. Studier har således vist, at medarbejdere bl.a. anvender SWS til at dele information, koordinere aktiviteter, hjælpe hinanden og styrke personlige relationer.
Deres model
Som basis for deres model tager Raeth, Kuegler & Smolnik (2011) udgangspunkt i eksisterende studier af SWS på arbejdsplader samt teori om organizational learning (OL), teori om social kapital og teori om sociale netværk. Deres model rummer derfor blandt andet en distinktion mellem brug af SWS for udforskende (explorational) og udnyttende (exploitational) formål, hvilket er taget fra organizational learning-teori.
Som nævnt har deres model overordnet til formål at muliggøre en analyse af SWS på arbejdsplader på både et mikro- og et makroplan. Således handler en stor del af deres artikel om at analysere relationer mellem individuelle, grupperelaterede og strukturelle forhold som gør sig gældende i relation til brugen af SWS. Jeg vil ikke i dette blogindlæg gå i detaljer med de enkelte detaljer i deres model, da det hurtigt kan blive en lang affære. I stedet vil jeg blot konkludere, at deres model uden tvivl er et brugbart metodisk og analytisk værktøj, hvis man vil studere brugen af SWS på arbejdspladser, da den rummer en række brugbare teoretiske forståelser af både individuelle, grupperelaterede og strukturelle dynamikker. Desuden vil jeg afslutningsvis påpege, at jeg også mener, at deres kritik af den manglende forskning på tværs af mikro- og makroplaner kan være relevant som en del af en større diskussion inden for networked culture-feltet, idet dette problem ikke kun eksisterer inden for arbejdspladsstudier.
INTERNET AND SOCIAL MOVEMENT ACTION REPERTOIRES
Opportunities and limitations
af Jeroen Van Laer a & Peter Van Aelst
http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13691181003628307#.VDeP6ymSz40
Richard Jenkins – Understanding Identification
Af Johan Farkas Sølling
Det kan være noget af en opgave at kondensere en tekst, der i forvejen er meget kompakt. Det oplevede jeg, da jeg i fredags skulle fortælle om Richard Jenkins’ tekst ”Understanding Identification”. Nu forsøger jeg igen – denne gang som et blogindlæg. Jeg håber, at det gør det endnu mere forståeligt :-).
Jeg skriver først meget overordnet om Jenkins og tekstens overordnede formål. Derefter skriver jeg lidt om Jenkins inspirationskilder og hans videnskabelige ståsted efterfulgt af en kort beskrivelse af de tre niveauer som han mener, at man kan forstå og analysere identitet i forhold til. Slutteligt laver jeg en kort opsamling.
Kort Om Jenkins
Jenkins er en britisk antropolog og hverdagssociolog, der har lavet en lang række feltstudier (bl.a. i Danmark).
I bogen Social Identity forsøger han, med udgangspunkt i sine egne studier samt en lang række sociologer og antropologer, at diskutere og definere, hvad identitet er for en størrelse, og hvordan man som forsker kan undersøge fænomenet.
Jenkins’ inspiration
Jenkins trækker på en lang række sociologiske, antropologiske og filosofiske teorier som baggrund for sin identitetsforståelse. Han nævner således blandt andet Anthony Giddens, Karl Marx og Pierre Bourdieu som inspirationskilder.
De tre vigtigste
Blandt de mange teoretikere som han nævner, mener jeg, at de vigtigste at huske er George Herbert Mead, Erving Goffman og Fredrik Barth.
Mead og Goffmann er begge kendt som nogle af fædrene til symbolsk interaktionisme – en gren inden for sociologien, der er forbundet med Chicago-skolen i USA. Overordnet (og lidt forsimplet) kan det siges, at denne skole mener, at alle menneskers adfærd skabes gennem en sproglig symbolsk interaktion med andre mennesker. Disse teoretikere mener således, at vores personlighed og væremåde er socialt konstrueret, og identitet kan derfor kun forstås gennem analyser af interaktion mellem mennesker. Identitet er derfor performativt – noget ”der gøres”.
Denne sociologiske skole er af denne grund også blevet kaldt for hverdagssociologi eller mikro-sociologi, fordi fokus ikke er på store samfundsstrukturer, men på interaktion mellem mennesker, hvilket typisk gøres gennem kvalitative studier. Det er denne skole, som Jenkins er inspireret af, hvilket hans identitetsforståelse således også bærer tydeligt præg af.
Opdeling i tre niveauer
Jenkins skriver, at hvis man vil forstå, hvordan mennesker oplever og forstår verden, så er det hensigtsmæssigt at analysere dette i relation til tre ordner:
Jenkins slår fast, at disse tre ordner alle eksisterer på samme tid og konstant overlapper hinanden. Det er således vigtigt at understrege, at opdelingen skal ses som et teoretisk og analytisk perspektiv, og det er derfor ikke et forsøg på at skabe en reel opdelingen af samfundet i tre distinkte ordner.
Jeg vil ikke her gå så meget i dybden i forhold til de tre ordner, men kun lige overordnet gengive nogle få pointer omkring hver enkelt.
Den individuelle orden
For at forstå menneskers identitet i relation til den individuelle orden anvender Jenkins Meads opdeling af ”The Me” and ”The I”.
”The Me” er den identitetsforståelse, som skabes gennem interaktion med andre. Det er således vores ”tillærte” identitet, som hele tiden ændres i forhold til, hvordan folk reagerer på vores adfærd.
”The I” er den identitetsforståelse, som vi skaber i os selv.
Skal man forstå identitet i den individuelle orden skal man således både forstå det enkelte individ og dennes møde med andre mennesker.
Jenkins bruger opdelingen til at understrege, at det enkelte menneskes identitet ikke blot skabes i os selv, men i høj grad skabes i mødet med andre mennesker.
Den interaktionelle orden
Identitet skal analyseres interaktionelt – et overordnet spørgsmål til denne orden er således: hvad sker der med vores identitet i mødet med andre mennesker?
Her trækker Jenkins særligt på Goffmans teori of Face(work), som, hvordan mennesker i mødet med andre mennesker forsøger at opretholde deres identitet (face) og samtidig også hjælpe de andre med at opretholde deres. Den interaktionelle orden omhandler således det enkelte menneskes møde med andre mennesker.
Den institutionelle orden
I den institutionelle orden er det overordnede spørgsmål: Hvordan kan vi forstå gruppeidentitet?
For at forstå dette trækker Jenkins bl.a. på Karl Marx’ opdeling mellem to typer klasser/grupper:
A class in itself – en gruppe mennesker, der er defineret af andre som en gruppe, men ikke selv gør det.
A class for itself – en gruppe mennesker, der selv definerer sig som en gruppe.
Med udgangspunkt i denne opdeling skriver Jenkins, at det er helt centralt at undersøge, hvordan en gruppe selv identificeres og forstås af gruppemedlemmerne, hvis man vil forstå en gruppes identitet.
Alt i alt – de vigtigste pointer
For at lave en kort opsummering, så mener jeg, at Jenkins’ vigtigste pointer er: