Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Computerspil: Problem eller nyskabende kultur?

September 11, 2019 @ 5:00 pm - 7:00 pm

Free

Digitale spil er en fast del af medie- og kulturlivet, men vækker også bekymringer om afhængighed og moralsk forfald. Bliv klogere på, hvad forskningen viser om computerspil, når IT-Universitetet inviterer til et gratis og åbent arrangement om spillenes betydning for samfundet onsdag d. 11. september kl. 17-19.

Engang var det rockmusik, tegneserier og film – i dag er computerspil den mest udskældte og omdiskuterede kulturelle genre. For selvom hver anden dansker jævnligt spiller digitale spil, bliver spillene ofte stadig set som noget negativt eller endda farligt.

Men hvad er egentlig computerspillenes rolle i vores samfund? Hvad er de vigtigste tendenser inden for spil lige nu, og hvordan påvirker spillene mennesker og kultur på godt og ondt?

Kom og hør om spil anno 2019 på IT-Universitetet, hvor du i fire korte oplæg får præsenteret den nyeste forskning inden for samfund, køn, afhængighed og det gode liv i forhold til digitale spil:

∙ SPILLENES BETYDNING FOR SAMFUNDSUDVIKLINGEN
v. Espen Aarseth, professor på IT-Universitetet

Spil er avantgarde i forhold til mainstreamkulturen. Hør, hvordan spil gennem tiden har været på forkant med og formet den teknologiske og kulturelle udvikling.

∙ MERE END AFHÆNGIGHED – FORRETNINGSMODELLER OG SOCIALE DYNAMIKKER I DIGITALE SPIL
v. Rune Kristian Lundedal Nielsen, adjunkt, IT-Universitetet

WHO vil gøre computerspilafhængighed til en officiel diagnose. Forskningen viser dog, at afhængighed ikke nødvendigvis er årsagen til, at nogle spiller meget. Computerspil handler for mange om fællesskab og socialt samvær – og det udnytter spilproducenterne til at skabe profit.

∙ COMPUTERSPIL SOM KØNSPOLITISK KAMPPLADS
v. Ida Kathrine Hammeleff Jørgensen, ph.d.-studerende, IT-Universitetet

Mange forbinder computerspil med hårdtpumpede muskelmænd og barmfagre sexobjekter. Derfor er det heller ikke overraskende, at spil er genstand for en kønspolitisk debat, hvor fronterne er trukket skarpt op. Bliv klogere på debatten om kønsfremstilling i computerspil.

∙ COMPUTERSPIL OG DET GODE LIV
v. Miguel Sicart, lektor, IT-Universitetet

Hvilken rolle har digitale spil i jagten på det gode liv? Den nye opmærksomhedsøkonomi kræver en ny form for dannelse, hvis vi vil undgå selv at blive til produkter.

Efterfølgende vil der være debat og uddybning af oplæggene modereret af ordstyrer Thomas Vigild, leder af linjen for Spiludvikling på Vallekilde Højskole og mangeårig spilformidler.

Tilmeld dig arrangementet her: https://www.eventbrite.com/e/computerspil-problem-eller-nyskabende-kultur-registration-68256397723

OBS: Vi forbeholder os ret til at tage et no-show fee på 250 kr. ved manglende afbud senest 24 timer før arrangementet.

Organizer

Miruna Vozaru
Email
mivo@itu.dk

Venue

Auditorium 1, IT University of Copenhagen
Rued Langgaards Vej 7
Copenahgen, 2300 Denmark
+ Google Map
View Venue Website