Noget af det første de danske kolonisatorer gjorde, da de kom til Vestindien, var at dokumentere området detaljeret kartografisk. Uden tvivl afhang deres succes i det ukendte af deres evne til at indsamle viden for at kunne kontrollere området. I næsten 250 år koloniserede Danmark De Amerikanske Jomfruøer (St. Croix, St. Thomas og St. John), indtil landområdet blev frasolgt til USA i 1917.     

Dansk Vestindien har – som en del af trekantshandlen mellem Danmark, Ghana og Jomfruøerne – i høj grad bidraget til den vækst og velstand, som kendetegnede Guldalderens København. Perioden kaldes også den florissante i dansk kunsthistorie. Store dele af København og adskillige ejendomme i Nordsjælland (heriblandt statsministerboligen Marienborg) blev finansieret og bygget på grundlag af ’sukkerformuer’, som i høj grad afhang af slavehandelsøkonomien.

Denne del af den danske nationalbevidsthed er undertrykt, ikke mange danskere tænker over, at de er borgere i en nation, der har været en kolonimagt. På Jomfruøerne har flere bevægelser bedt om en anerkendelse af den fælles historie, visse bevægelser har endda anmodet om en formel undskyldning fra den danske stat, men også på Jomfruøerne er kendskabet sparsomt til den danske forbindelse. Det skyldes formentlig flere faktorer, hvor de mest afgørende har været manglende adgang til arkivmateriale, sprogbarrierer og – i et eller andet omfang – fortrængning.  

Da øerne blev solgt til USA i 1917, uden folkeafstemning på øerne, og den danske administration rejste hjem, blev alle officielle dokumenter, inklusive billeder, fotografier og kort, taget med til København, hvorefter de indgik i Rigsarkivets og Det Kgl. Biblioteks Billed- og kortsamling. Disse samlinger er ved at blive digitaliseret, og Det Kgl. Bibliotek bekræfter, at det Dansk-Vestindiske arkiv vil indgå i den europæiske kulturarvsportal Europeana, via European Library, i begyndelsen af 2017. I dette projekt trækker vi på Europeanas samling, samtidig med at vi ønsker at gøre brug af flere stemmer, også hidtil underrepræsenterede. Den kortlægningsstrategi der i første omgang blev brugt til at dokumentere ejerskab over landområdet, i og med den danske kolonisering, bliver nu brugt i et forsøg på at gøre op med den forhistorie og i stedet fremdrage nogle af de mennesker, steder og skæbner, som blev undertrykt og glemt. Vi vil med dette projekt adressere den aktuelle problemstilling via metoder fra digital humanities.