Hjemme hos Kirsten

Jeg var hjemme at besøge Kirsten i hendes lejlighed på stjernen. Kirsten har ikke selv computer, så hun skulle låne en tablet af Give&Take. Rina som er ved at lave en lille dokumentarfilm om projektet var også med og filmede hele besøget.

Kirsten har aldrig ikke brugt hverken computer eller tablet tidligere. Men hun har været med de sidste par  gange når Give&Take har besøgt Stjerneklubben hvor hun havde fået oprettet en profil og prøvet at skrive hilsner og er blevet helt bidt af det.

Inde på Give&take siden læste vi Anettes nye opslag  på markedspladsen om at hun søgte aflagte blade. Kirsten havde selv en bunke hun gerne ville give videre. Vi lavede også et nyt opslag om noget tøj som Kirsten gerne ville af med, da det var blevet for stort.

Skrevet af Line

2016-02-25 14.30.09

Hjemme hos Bent

Bent har været ude at investere i en ny tablet, som han gerne ville have hjælp til at komme igang med at bruge. Jeg var hjemme at besøge ham i hans lejlighed, hvor vi fik oprettet en profil til Bent på Give&Take siden.

Det første vi kiggede på var de andre medlemmer i gågruppen, det var faktisk ret mange. Vi sammenlignede med den oprindelige telefonliste Bent havde liggende. Nogle er faldet fra og nye kommet til siden. Vi så at de andre havde billeder på deres profiler, så vi fik også taget et billede af Bent med hans nye tablet, som også kan fungere som kamera.

Vi fik kigget på de forskellige opslag og billeder der ligger på siden og Bent svarede på Bentes kaffeinvitation ved at skrive en kommentar og fik også skrevet en hilsen til de andre om at han nu er med på siden.

Skrevet af Line

Billede 28-01-16 13.52.55 Billede 28-01-16 13.53.03

Hjemme hos Bente

Bente, jeg og Bentes datter Inge sad sammen i Tirsdags hjemme hos Bente og øvede os på Give&Take. Vi oprettede en profil, fik lagt billede på og skrev kommentarer.

Bente har også senere udfyldt detaljer om sig selv i sin profil.

I tirsdags prøvede vi at starte en samtale på Give&Take omkring at drikke kaffe sammen en dag hvor vi ikke går. Her var forslaget cafeen i Musikkonditoriet. Vi synes det kunne være spændende hvis Give&Take også kunne være med til at gøre sådanne tiltag lettere. Der var dog ikke nogen der kunne den pågældende fredag, men vi prøver med en anden dag.  

Skrevet af Rasmus

2016-01-26 17.34.52-2

Hjemme hos Rie

Jeg var hjemme hos Rie, som bor lige bag ved Lotte sammen med hendes mand. Vi øvede os i at bruge Give&Take siden på RIes tablet. Rie havde selv været inde at skrive en besked om at hun vil være fraværende de kommende uger, men hun var i tvivl om den var nået ud til alle. Vi fandt ud af at alt på siden kan ses af alle fra gåklubben. Rie savner dog at det bliver mere tydeligt, hvilke beskeder der er nye og at man også får besked på e-mail, når der sker nye ting på siden.

Til sidst fik vi afprøvet hvordan vi kan dokumentere længden af gåturene, som Karina har efterspurgt. Rie oprettede en begivenhed for den sidste gåtur og lagde et billede af ruten ind, som hun allerede havde på sin mobiltelefon. Til sidst skrev hun hvor langt vi gik.

Skrevet af Line

Billede 21-01-16 11.11.21 Billede 21-01-16 11.16.32

Hjemme hos Gurli

Jeg besøgte Gurli hjemme i hendes lejlighed tæt ved Domus Vista, hvor hun bor med sin mand.
Her øvede vi at bruge Give&Take hjemmesiden på Gurlis iPad. Vi oprettede en ny profil, da vi ikke kunne huske det gamle kodeord.
Gurli brugte en lille notesbog til at notere brugernavn og kodeord til hjemmesiden så det ikke blev glemt igen.
Inde på fællesskabet ‘Gåfællesskabet ved Domus Vista’ startede vi en samtale om Ældrekoncerten 2016 på Frederiksberg Rådhus.

Skrevet af Rasmus

2016-01-05 12.34.09