I mandags lavede vi en lille portrætøvelse med gåfællesskabet. Den handlede om at finde ud af hvad vi synes der karakteriserer gåfællesskabet, ud fra hvordan vi hver især oplever det lige nu. Vi valgte alle et kort med et spørgsmål som vi besvarede individuelt og bagefter delte med hinanden. Her kan du læse vores svar:
Hvad deler og udveksler vi i gåfællesskabet?
“Man får sjove og spændende livshistorier og anekdoter under gåturene og kaffen. Det er sjovt at møde nye mennesker og man får snakket på en dejlig måde når man går. ”
Line
Hvad synes du er det særlige ved gåfællesskabet?
“Gåfællesskabet er en måde at komme ud at gå på og det er hyggeligt at mødes med de rare mennesker der er med. Kaffen og snakken er opmuntrende efter turen.”
Grete
“Meget godt. Vi går ca 3-4 km pr gang. Idag 18/1 Solbjerg kirkegård gangsti til Peter Bangs vej til Jyllandsvej til Roskildevej. Derefter kaffe.”
Bent
Hvorfor er du startet med at komme her i gåfælleskabet?
“Har haft besøg af en “forebygger” og fik oplysning om gågruppen. Da jeg godt kan lide at gå og det er lidt kedeligt at gå alene, syntes jeg det var en god ide at være med.”
Kirsten (med for første gang)
“Jeg kan rigtig godt lide at gå, så jeg går derfor meget! Da jeg hørte om disse gåture på sundhedsbesøget i fredags – tænkte jeg at det nok ville være hyggeligt at følges med andre! Og det var det (Første gang idag).”
Hanne
“Fordi det er rart at der er andre som venter på mig og det er hyggeligt at snakke med andre enlige.”
“Godt at gå tur med andre og komme ud af døren.”
Else-Marie
Hvad er en god dag for dig i gåfællesskabet?
“En gåtur sammen med søde og rare personer. Efter gåturen hygger vi os med kaffe og livlige samtaler. Alle slapper dejligt af – det er en god dag.”
“En god dag er at gå og tale med andre samtidig med at man går. Nyder også vejret og kaffen på Lotte.”
Gurli
“Jeg sidder på kontor hele dagen og derfor er det rart at komme med ud at gå i den friske luft.”
Thomas R
“At man snakker om alt og får god luft og der ikke er kliker, samt det er gratis. Dejlig gruppe.”
Anne Marie (Rie)