Vi skriver selv julehilsner

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Denne mandag gik gåturen til Søndermarken hvorfra vi kiggede på dyrene i zoologisk have. Bent havde sit kamera med og fik taget en masse billeder fra turen, som vi glæder os til at se. Rie brugte sin endomondo app til at måle turen og kunne fortælle vi gik ca en time og ruten var godt tre kilometer.

Til kaffen var der masser af hjemmebagte julesmåkager. Det lykkedes de fleste at komme ind på Give&Take siden og selv prøve at skrive en hilsen til de andre.

Nogen havde problemer med at logge ind på siden og huske det rigtige kodeord, så måtte vi starte forfra og oprette en ny profil.

Skærmbillede 2016-01-08 kl. 14.20.27

Skærmbillede 2016-01-08 kl. 14.35.19

På besøg i datastuen

Line og Signe besøgte datastuen hos Ældre Sagen. Ole og de andre IT frivillige som sad klar til at hjælpe borgere der kommer for at få hjælp til deres computer.  Der var dog ikke så mange lige denne dag, så vi fik en god snak om alle de aktiviteter og tilbud ældresagen har. Der var også tid til at de frivillige hjalp hinanden med lidt mere avancerede it-problemer og det nye windows 10 blev diskuteret indgående.

Ole har arbejdet med IT i sit professionelle liv Han fortalte at han oplærer de frivillige i nye programmer eller styresystemer, hvis der er behov for det. Men ellers er de frivillige ret selvkørende. De fleste er autodidakte “it eksperter”.

Vi modtager hilsner og ser billeder

Rasmus, Signe og Line var med på en lang gåtur i solskinsvejr. Vi nåede helt over forbi loppe-shoppen ved Diakonissestiftelsen.

Under kaffen så vi billeder fra Give&Take siden, som var blevet printet ud, så de som ikke har oprettet sig på siden også kan følge med. Der var også et indlæg om sidste gåtur fra Signe, som Rie og Karina havde svaret på, samt en julehilsen fra Karina fra Sundhedscentret.

Der var nogen af os der prøvede Give&Take siden på tablets igen – og ellers blev der talt om stort og småt over kaffen – samt lidt mere om hvad det egentlig er man kan bruge Give & Take hjemmesiden til.

Skrevet af Line

Skærmbillede 2016-01-08 kl. 14.21.00

Æbleskiver og tablets

Denne torsdag stod den på julehygge og det første besøg på Give&Take hjemmesiden. Vi startede lidt tidligere fordi den ellers planlagte tur til Rådhuset blev aflyst pga. dårligt vejr.

Os – Thomas, Rasmus, Line og Signe – fra Give&Take projektet havde medbragt æbleskiver, gløgg og tablets. Efter lidt hyggesnak over æbleskiverne og gløggen prøvede vi – alle der havde lyst – at skabe en profil på Give&Take hjemmesiden og at blive medlem i Stjerneklubbens “rum” på hjemmeside. Det tog lidt tid at få taget det rigtige profilbillede.

Da alle var vel inde blev tiden brugt på at afprøve funktionerne på siden ved bl.a. at skrive hilsner til de andre i fællesskab – og der blev talt lidt om hvad man kunne bruge hjemmesiden.

Skrevet af Signe

Screen Shot 2016-01-13 at 14.18.03 Screen Shot 2016-01-13 at 14.22.26 Screen Shot 2016-01-13 at 14.21.01

Screen Shot 2016-01-13 at 14.20.43