{"id":73,"date":"2014-09-11T10:02:41","date_gmt":"2014-09-11T10:02:41","guid":{"rendered":"http:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/?p=73"},"modified":"2014-09-11T10:02:41","modified_gmt":"2014-09-11T10:02:41","slug":"richard-jenkins-understanding-identification","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/2014\/09\/11\/richard-jenkins-understanding-identification\/","title":{"rendered":"Richard Jenkins &#8211; Understanding Identification"},"content":{"rendered":"<p><strong>Richard Jenkins &#8211; Understanding Identification<br \/>\n<\/strong><em>Af Johan Farkas S\u00f8lling<\/em><\/p>\n<p>Det kan v\u00e6re noget af en opgave at kondensere en tekst, der i forvejen er meget kompakt. Det oplevede jeg, da jeg i fredags skulle fort\u00e6lle om Richard Jenkins\u2019 tekst \u201dUnderstanding Identification\u201d. Nu fors\u00f8ger jeg igen &#8211; denne gang som et blogindl\u00e6g. Jeg h\u00e5ber, at det g\u00f8r det endnu mere forst\u00e5eligt :-).<\/p>\n<p>Jeg skriver f\u00f8rst meget overordnet om Jenkins og tekstens overordnede form\u00e5l. Derefter skriver jeg lidt om Jenkins inspirationskilder og hans videnskabelige st\u00e5sted efterfulgt af en kort beskrivelse af de tre niveauer som han mener, at man kan forst\u00e5 og analysere identitet i forhold til. Slutteligt laver jeg en kort opsamling.<\/p>\n<p><strong>Kort Om Jenkins<br \/>\n<\/strong>Jenkins er en britisk antropolog og hverdagssociolog, der har lavet en lang r\u00e6kke feltstudier (bl.a. i Danmark).<\/p>\n<p>I bogen Social Identity fors\u00f8ger han, med udgangspunkt i sine egne studier samt en lang r\u00e6kke sociologer og antropologer, at diskutere og definere, hvad identitet er for en st\u00f8rrelse, og hvordan man som forsker kan unders\u00f8ge f\u00e6nomenet.<\/p>\n<p><strong>Jenkins\u2019 inspiration<br \/>\n<\/strong>Jenkins tr\u00e6kker p\u00e5 en lang r\u00e6kke sociologiske, antropologiske og filosofiske teorier som baggrund for sin identitetsforst\u00e5else. Han n\u00e6vner s\u00e5ledes blandt andet Anthony Giddens, Karl Marx og Pierre Bourdieu som inspirationskilder.<\/p>\n<p><strong>De tre vigtigste<br \/>\n<\/strong>Blandt de mange teoretikere som han n\u00e6vner, mener jeg, at de vigtigste at huske er <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/George_Herbert_Mead\">George Herbert Mead<\/a>, <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Erving_Goffman\">Erving Goffman<\/a> og <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Fredrik_Barth\">Fredrik Barth<\/a>.<\/p>\n<p>Mead og Goffmann er begge kendt som nogle af f\u00e6drene til symbolsk interaktionisme &#8211; en gren inden for sociologien, der er forbundet med Chicago-skolen i USA. Overordnet (og lidt forsimplet) kan det siges, at denne skole mener, at alle menneskers adf\u00e6rd skabes gennem en sproglig symbolsk interaktion med andre mennesker. Disse teoretikere mener s\u00e5ledes, at vores personlighed og v\u00e6rem\u00e5de er socialt konstrueret, og identitet kan derfor kun forst\u00e5s gennem analyser af interaktion mellem mennesker. Identitet er derfor performativt &#8211; noget \u201dder g\u00f8res\u201d.<\/p>\n<p>Denne sociologiske skole er af denne grund ogs\u00e5 blevet kaldt for hverdagssociologi eller mikro-sociologi, fordi fokus ikke er p\u00e5 store samfundsstrukturer, men p\u00e5 interaktion mellem mennesker, hvilket typisk g\u00f8res gennem kvalitative studier. Det er denne skole, som Jenkins er inspireret af, hvilket hans identitetsforst\u00e5else s\u00e5ledes ogs\u00e5 b\u00e6rer tydeligt pr\u00e6g af.<\/p>\n<p><strong>Opdeling i tre niveauer<br \/>\n<\/strong>Jenkins skriver, at hvis man vil forst\u00e5, hvordan mennesker oplever og forst\u00e5r verden, s\u00e5 er det hensigtsm\u00e6ssigt at analysere dette i relation til tre ordner:<\/p>\n<ul>\n<li>Den individuelle orden<\/li>\n<li>Den interaktionelle orden<\/li>\n<li>Den institutionelle orden<\/li>\n<\/ul>\n<p>Jenkins sl\u00e5r fast, at disse tre ordner alle eksisterer p\u00e5 samme tid og konstant overlapper hinanden. Det er s\u00e5ledes vigtigt at understrege, at opdelingen skal ses som et teoretisk og analytisk perspektiv, og det er derfor ikke et fors\u00f8g p\u00e5 at skabe en reel opdelingen af samfundet i tre distinkte ordner.<\/p>\n<p>Jeg vil ikke her g\u00e5 s\u00e5 meget i dybden i forhold til de tre ordner, men kun lige overordnet gengive nogle f\u00e5 pointer omkring hver enkelt.<\/p>\n<p><strong>Den individuelle orden<br \/>\n<\/strong>For at forst\u00e5 menneskers identitet i relation til den individuelle orden anvender Jenkins Meads opdeling af \u201dThe Me\u201d and \u201dThe I\u201d.<\/p>\n<p>\u201dThe Me\u201d er den identitetsforst\u00e5else, som skabes gennem interaktion med andre. Det er s\u00e5ledes vores \u201dtill\u00e6rte\u201d identitet, som hele tiden \u00e6ndres i forhold til, hvordan folk reagerer p\u00e5 vores adf\u00e6rd.<\/p>\n<p>\u201dThe I\u201d er den identitetsforst\u00e5else, som vi skaber i os selv.<\/p>\n<p>Skal man forst\u00e5 identitet i den individuelle orden skal man s\u00e5ledes b\u00e5de forst\u00e5 det enkelte individ og dennes m\u00f8de med andre mennesker.<\/p>\n<p>Jenkins bruger opdelingen til at understrege, at det enkelte menneskes identitet ikke blot skabes i os selv, men i h\u00f8j grad skabes i m\u00f8det med andre mennesker.<\/p>\n<p><strong>Den interaktionelle orden<br \/>\n<\/strong>Identitet skal analyseres interaktionelt &#8211; et overordnet sp\u00f8rgsm\u00e5l til denne orden er s\u00e5ledes: hvad sker der med vores identitet i m\u00f8det med andre mennesker?<\/p>\n<p>Her tr\u00e6kker Jenkins s\u00e6rligt p\u00e5 Goffmans teori of Face(work), som, hvordan mennesker i m\u00f8det med andre mennesker fors\u00f8ger at opretholde deres identitet (face) og samtidig ogs\u00e5 hj\u00e6lpe de andre med at opretholde deres. Den interaktionelle orden omhandler s\u00e5ledes det enkelte menneskes m\u00f8de med andre mennesker.<\/p>\n<p><strong>Den institutionelle orden<br \/>\n<\/strong>I den institutionelle orden er det overordnede sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan kan vi forst\u00e5 gruppeidentitet?<\/p>\n<p>For at forst\u00e5 dette tr\u00e6kker Jenkins bl.a. p\u00e5 Karl Marx\u2019 opdeling mellem to typer klasser\/grupper:<\/p>\n<p><strong>A class in itself<\/strong> &#8211; en gruppe mennesker, der er defineret af andre som en gruppe, men ikke selv g\u00f8r det.<\/p>\n<p><strong>A class for itself &#8211; <\/strong>en gruppe mennesker, der selv definerer sig som en gruppe.<\/p>\n<p>Med udgangspunkt i denne opdeling skriver Jenkins, at det er helt centralt at unders\u00f8ge, hvordan en gruppe <em>selv <\/em>identificeres og forst\u00e5s af gruppemedlemmerne, hvis man vil forst\u00e5 en gruppes identitet.<\/p>\n<p><strong>Alt i alt &#8211; de vigtigste pointer<br \/>\n<\/strong>For at lave en kort opsummering, s\u00e5 mener jeg, at Jenkins\u2019 vigtigste pointer er:<\/p>\n<ul>\n<li>Identitet er ikke en fast st\u00f8rrelse. Identitet er en proces, og dermed er identitet altid i forandring: det er performativt. Dog er nogle dele af vores identitet mere forankret i vores krop end andre. Dette kan eksempelvis v\u00e6re k\u00f8n, race og nationalitet.<\/li>\n<li>Identitet er socialt konstrueret &#8211; det betyder dog ikke, at identitet ikke er \u201dvirkeligt\u201d eller tilf\u00e6ldigt. Det betyder derimod, at det er konstrueret gennem processer med en r\u00e6kke konkrete, sociale konstruktionsmekanismer.<\/li>\n<li>De tre ordner kan bruges analytisk til at forst\u00e5 forskellige typer af identitet. De tre ordner kan dog ikke adskilles og h\u00e6nger altid t\u00e6t sammen.<\/li>\n<li>Opdelingen mellem samfund og individ giver if\u00f8lge Jenkins\u2019 ikke mening, fordi de to ting i virkeligheden bare er abstraktioner over det samme.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Richard Jenkins &#8211; Understanding Identification Af Johan Farkas S\u00f8lling Det kan v\u00e6re noget af en opgave at kondensere en tekst, der i forvejen er meget kompakt. Det oplevede jeg, da &hellip; <a href=\"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/2014\/09\/11\/richard-jenkins-understanding-identification\/\" class=\"more-link\">Continue reading <span class=\"screen-reader-text\">Richard Jenkins &#8211; Understanding Identification<\/span> <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":23,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-73","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-info"],"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/users\/23"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=73"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":74,"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/73\/revisions\/74"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=73"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=73"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=73"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}