{"id":117,"date":"2014-10-07T12:59:12","date_gmt":"2014-10-07T12:59:12","guid":{"rendered":"http:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/?p=117"},"modified":"2014-10-07T13:01:02","modified_gmt":"2014-10-07T13:01:02","slug":"overview-theoretical-frameworks-for-participatory-media","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/2014\/10\/07\/overview-theoretical-frameworks-for-participatory-media\/","title":{"rendered":"OVERVIEW: Theoretical frameworks for participatory media"},"content":{"rendered":"

I artiklen\u00a0“Theoretical frameworks for participatory media” foretager Nico Carpentier en prim\u00e6rt teoretisk analyse og diskussion af participatory media. Hvad vil det egentlig sige, at et medie er participatory? Hvad er participation overhovedet<\/em>? Og hvordan kan man opstille en analytisk typologi over de forskellige typer af participation og participatory medier? Dette indl\u00e6g er en meget kort gennemgang af hovedpointerne i den n\u00e6vnte artikel.<\/p>\n

I. Glem medierne, eller: husk de politisk-ideologiske sammenh\u00e6nge<\/b><\/p>\n

Det f\u00f8rste Carpentier betoner er, at vi for at forst\u00e5 parcipatory medier ikke f\u00f8rst og fremmest skal se p\u00e5 medierne, men derimod hvorledes forst\u00e5elsen og brugen af disse er forankret i politisk-ideologiske sammenh\u00e6nge: “The conceptual starting point of this chapter is that participation is a politically-ideologically contested notion, and that the role of (participatory) media is intrinsically linked to these debates.<\/i>” (p. 105).<\/p>\n

I forl\u00e6ngelse af dette iagttager Carpentier to overordnede m\u00e5der (eller diskurser, strategier) hvorp\u00e5 participation som begreb er blevet forst\u00e5et og defineret (historisk set):<\/p>\n

(a) I den f\u00f8rste m\u00e5de iagttages participation grundl\u00e6ggende ud fra forskellen autentisk\/uautentisk eller \u00e6gte\/u\u00e6gte. Det handler alts\u00e5 om at komme frem til hvad den “\u00e6gte” eller “rigtige” form for participation er for en st\u00f8rrelse. Carpentier opsummerer disse strategiers m\u00e5l som f\u00f8lger: “All the definitions and approaches have a common \u2013 almost messianistic \u2013 concern towards the concept of participation: they want to protect and rescue it. The tactics used are relatively similar, because they all consist of creating a difference with \u2018other\u2019 practices which are only nominally participatory, and which can then be unmasked as forms of \u2018pseudo-participation\u2019.<\/i>” (p. 106).<\/p>\n

(b) I den anden overordnede m\u00e5de at iagttage participation p\u00e5, ses begrebet f\u00f8rst og fremmest som en del af en politisk-ideologisk “kamp”. Her bliver participation iagttaget ud fra forskellen mellem et minimalistisk og et maximalistisk syn p\u00e5 demokrati og deltagelse.<\/p>\n

I slutningen af dette afsnit tilf\u00f8jer Carpentier hvorledes samspillet mellem disse to blikke kan v\u00e6re med til at nuancere forst\u00e5elsen af participation. Her betones, at (1) participation synes at v\u00e6re forankret i magtrelationer og m\u00e5den magten\u00a0er distribueret p\u00e5 i samfundet; debatter om participation kan derfor ses som politiske magtkampe. (2) at det er vigtigt med en terminologisk skelnen mellem participation, access og interaction. Og (3) at ideologi altid er til stede i debatten om participation, det er s\u00e5ledes ikke muligt at “komme” uden om ideologierne.<\/p>\n

II. Glem internettet, eller: hvorfor “gamle” medier stadig er vigtige<\/b><\/p>\n

Men hvordan skal vi da forst\u00e5 participation i forhold til medier og medieret kommunikation? Her p\u00e5peger Carpentier, at der i forl\u00e6ngelse af internettets opblomstring har v\u00e6ret en klar diskurs, der\u00a0har betonet internettet, som et\u00a0egalit\u00e6rt og (mere eller mindre) emancipatorisk medie, der potentielt ville give lige adgang og mulighed for alle. Carpentier anerkender, at brugen af internettet (og herunder hjemmesider, blogs, og andre web 2.0 teknologier) rent faktisk har skabt nye talepositioner og muligheder for deltagelse. Samtidig mener Carpentier dog, at dette fokus p\u00e5 nye medie er problematisk. De gamle medier – avisen, radioen og fjernsynet – glemmes simpelthen i farten:<\/p>\n

(1) “These old media still play an important role in the everyday lives of many people” (p. 111) De gamle medier (og deres “indflydelse”) glemmes p\u00e5 trods af at de gamle medier stadig er en del af de flestes liv.<\/p>\n

(2) “the institutional nature of the present-day media worlds are equally often ignored. A vast number of media products is still produced by media companies, which are old top-down systems based on capitalist logics and not always in favour of the maximalist approaches towards participation and democracy.” (p. 111) De politiske (og kapitalistiske) strukturer, der fandtes i de gamle medie er stadig at (gen)finde i de “nye” medier.<\/p>\n

(3) Den tekno-optimistiske diskurs er grundl\u00e6ggende teknologisk deterministisk<\/em>. Med andre ord: det er ikke medierne der g\u00f8r noget, det er menneskers\u00a0brug af disse. Derfor betoner Carpentier brugerne (som individer, der rent faktisk anvender teknologien i en hverdagslig og levet sammenh\u00e6ng) og den mangfoldighed af m\u00e5der, hvorp\u00e5 forskellige medier kan anvendes. Desuden kan brugen af medier ikke forst\u00e5s udenom de organisationer og infrastrukturer disse er forankret i: “This organisational context [som alle participatory medier er forankret i] is to a high degree (\u2026) a commercial and commodified context, which results in a combination of top-down business processes with bottom-up consumption and production processes. The existence of YouTube, with Google as its owner \u2013 is a case in point here.” (p. 112).<\/p>\n

III. At s\u00e6tte blikkene sammen: husk medierne, husk de politisk-ideologiske sammenh\u00e6nge! Mod nogle typologifors\u00f8g<\/em><\/b><\/p>\n

Det n\u00e6ste skridt i Carpentiers artikel er at opstiller to forskellige typologier, der kan anvendes til at analysere og forst\u00e5 participation og participatory media. Jeg vil ikke g\u00e5 dybere ind i disse, men blot kort skitsere deres hovedpointer:<\/p>\n

(a) Den f\u00f8rste typologi (p. 113-115) er baseret p\u00e5 forholdet mellem organisation og participation. P\u00e5 hvilke m\u00e5der faciliterer eller giver forskellige organisationstyper mulighed for participation? Hvilke typer for medlemskab er der tale om? Og hvad er forholdet mellem access, interaction og participation? Her kommes der frem til en distinktion mellem participatory og semi-participatory organisationer.<\/p>\n

(b) Den anden typologi (p. 115-118) fors\u00f8ger at nuancere dette blik, s\u00e6rlig i relation til participatory medier. Her argumenter Carpentier for, at det er n\u00f8dvendigt med en syntese af en r\u00e6kke forskellige\u00a0tilgange; modsat de mono-teoretiske tilgange, der ellers har pr\u00e6get diskussionen. Her ses der alts\u00e5 p\u00e5 hvorledes de forskellige tilgange kan supplere\u00a0hinanden. Hvad disse fire tilgange er og deres implikationer, kan I selv l\u00e6se jer til. Helt overordnet arbejdes der dog grundl\u00e6ggende med en distinktion mellem medie<\/em>-centrerede tilgange og samfunds<\/em>-centrerede tilgange. I \u00f8vrigt skriver Carpentier noget om rhizomatiske medier, inspireret af Deleuze og Guattari, som jeg mener er noget frygteligt sludder; men det er vist til en anden blog og et andet indl\u00e6g p\u00e5 et andet tidspunkt.<\/p>\n

IV. S\u00e5 hvad skal du huske?<\/b><\/p>\n

“Participation” er ikke et selv-forklarende begreb med en “given” essens; der er snarere tale om et politisk-ideologisk forankret og konstrueret begreb. Det er indlejret i en kontekst med en r\u00e6kke forskelligartede diskurser. I praksis m\u00e5 vi derfor\u00a0altid huske at medregne de (kapitalistiske og markedsdrevne) organisationer, magtrelationer og samfundsm\u00e6ssige diskurser, som de givne teknologier (og ikke mindst: brugen af disse) indskriver sig i.<\/p>\n

F\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l er v\u00e6rd at t\u00e6nke over:\u00a0Hvordan kan de to typologier samment\u00e6nkes? Kan de samment\u00e6nkes? Hvordan kan typologierne operationaliseres i relation til en empirisk funderet analyse? Og hvordan kan man indt\u00e6nke mere politisk-ideologiske kontekster (generelt!) i konkrete analyser af medier?<\/p>\n

Desuden kunne man sp\u00f8rge sig selv: hvad glemmer Carpentier i de to opstillede typologier? Er der ting, der falder uden for blikket; blinde pletter?<\/p>\n

JANNICK SCHOU. K\u00d8BENHAVN, OKTOBER 2014.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I artiklen\u00a0“Theoretical frameworks for participatory media” foretager Nico Carpentier en prim\u00e6rt teoretisk analyse og diskussion af participatory media. Hvad vil det egentlig sige, at et medie er participatory? Hvad er … Continue reading OVERVIEW: Theoretical frameworks for participatory media<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":28,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-117","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-info"],"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/117","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/users\/28"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=117"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/117\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":121,"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/117\/revisions\/121"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=117"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=117"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blogit.itu.dk\/denc2014\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=117"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}