All posts by klastrup

Rapport om Internettet i folketingsvalget 2015 / Report on Internet Use in the 2015 Danish Elections

English summary – see below.

Rapporten Internettet i folketingsvalget 2015 kan hentes her.
(hvis du refererer til rapporten, så angiv venligst følgende som kilde: Hoff, J., Linaa Jensen, J. og Klastrup, L.  (2016). Internettet i folketingsvalget 2015.

Torsdag d. 25. august fremlagde professor Jens Hoff (Københavns Universitet), forskningschef Jakob Linaa Jensen (Danmarks Medie og Journalist højskole) og lektor Lisbeth Klastrup fra IT-Universitetet i København nogle centrale fund fra deres undersøgelse af brugen af internettet i folketingsvalget 2015. Undersøgelsen baserer sig på tal indsamlet fra et survey besvaret af 3590 respondenter, og er udført i samarbejde med Danske Medier. Det er den tredje undersøgelse i træk der ser på danskernes brug af internettet i forbindelse med et folketingsvalg , hvilket betyder, at vi nu har et interessant tidsstudie af hvordan brugen af internettet i forbindelsen med danske folketingsvalg har udviklet sig siden 2007.

Tallene fra 2015 viser – ikke overraskende – at internettet har fået stadig større betydning som kilde til politisk information i forbindelse undervejs i folketingsvalget. Hele 88% af surveydeltagerne havde benyttet sig af internettet til at søge politisk information, og 61% angiver at de har set politisk indhold på sociale medier (angivet som “Facebook, Twitter, Instagram, blogs, YouTube etc.”). Særligt valgquizzer og tests er blevet populære – hele 60% af deltagerne havde testet deres politiske holdning i en valgquiz eller test. Samtidig ses samme tendens som ved de forrige valg: der er langt flere, der “passivt” søger politisk information i relation til valget end der er folk, der deltager aktivt i valget online (ved fx. selv at deltage i debatter eller poste eget indhold).

For flere fund – for eksempel respondenternes vurdering af hvor meget internettet og de sociale mediers påvirker valgresultatet – se rapporten.

English summary:
This post concerns a report presenting findings from a study of the use of the internet in the Danish Parliamentary elections 2015 carried out in conjuction with the organisation Danske Medier. A research consortium consisting of DECIDIS affiliates Professor Jens Hoff (University of Copenhagen), Research Head Jakob Linaa Jensen (Danish School of Media and Journalism), and local DECIDIS member Associate Professor Lisbeth Klastrup (IT University of Copenhagen) presented findings of the study at an event on August 25th. The report which summarises the findings is now available for free in Danish (for link, see top of post).  An interesting finding is that 88% of the 3.590 survey participants had used the internet to look for political informtation during the election campaign period and  61% stated that they had seen political content on social media,  a notable increase from the use of the internet and social media in during the 2007 and 2011 elections, where similar surveys were sent out and analysed.

DECIDIS @Nordmedia 2015

Several researchers related to the DECIDIS research initiative have presented papers at the Nordmedia 2015 conference at the University of Copenhagen this week. Nordmedia is the big biannual conference for all Nordic media researchers, and in general this is the place to go if you want to know more about the use of digital media in the Nordic countries for mundane, civic, democratic and political purposes.

Here is what we talked about:
Christina Neumayer & Luca Rossi: “A Socio-Technical Timeline of Protest Scholarship across Online Media”

Johan Dam Farkas & Jannick Schou: ““Take Action Now and Share This”: Mapping the Micro-dynamics of Political Participation through Facebook.”

Lisbeth Klastrup: “When Facebook took it all – a Study of Social Media Use by Danish Politicians from 2005- 2015”

Jakob Linaa Jensen: “Social sharing of news – gatekeeping and opinion leadership on Twitter”

Bjarki Valtysson: “Restaging the past: Digitized cultural heritage, cross-­‐media communication and participation”

International network partners:
Anders Olof Larsson & Eli Skogerbø: “Out with the old, in with the new? Perceptions of social media by local and regional Norwegian politicians”

Kirill Filimonov, Uta Russmann & Jakob Svensson: “Picturing the Party: Political Party Uses of Instagram in the Swedish 2014 Elections.”

luca presenting
Luca Rossi presenting his and Christina Neumayer’s meta research on digital protest participation research

Politikernes brug af sociale medier i 2015 og 2011 – en første analyse

//English translation will be available soon! //

Vi har været ret stille her på DECIDIS-bloggen i løbet af valgkampen. Det skyldes dels, at vi også har haft en del eksaminer at se til (vi håber, den næste statsminister ikke udskriver valg midt i eksamensperioden), og dels at vi har haft travlt med at samle data ind. Nu har vi i DECIDIS-Election gruppen for første gang set nærmere på nogle af tendenserne i brugen af sociale medier i denne valgkamp sammenlignet med valgkampen 2011, som vi også har data på. Hvad vi præsenterer her, er work-in-progress, og vi kommer til at gå meget mere i dybden med tal og tendenser i de kommende måneder.

Umiddelbart tagner der sig nogle interessante mønstre: antallet af politikere med en Twitter-konto er steget markant, Facebook bliver stadig mere populært, og brugen af blogs lader til at have stabiliseret sig. Instagram og Snapchat er de ”nye” platforme, der er bragt i spil denne gang, men de har endnu ikke en overvældende stor tilslutning hos politikerne. Samtidig er hashtag nu for alvor blevet sat i spil på tværs af de sociale medieplatforme som led i strategiske kampagner søsat af både partier og politikere. Eksempler på disse er f.eks. Socialdemokratiets kampagne ”detdanmarkdukender” og kampagnen ”engangvarjegflygtning” igangsat af de Radikales Samira Nawa Amini. Brugen af hashtag på denne måde er ny i forhold til 2011, hvor Facebook endnu ikke havde indført hashtagget (det blev implementeret i 2013), og Instagram endnu ikke var særlig udbredt i Danmark. Det er først nu, det for alvor giver mening at bruge bestemte hashtags på tværs af platforme, og ikke alene på Twitter. Også brugen af memer – i form af sjove billeder med variabel tekst eller slogans tilføjet (herunder også ”detdanmarkdukender”) – har vundet indpas som en integreret del af både partiernes og vælgernes måde at ”tale” om politik på.

I hvad der følger, kan du få en mere detaljeret oversigt over brugen af sociale medier på de forskellige platforme, og som noget nyt, har vi også søgt at præsentere vores tal samlet for partierne.

Metoden
Vi har både i 2011 og 2015 via Google, og Facebooks egen søgemaskine manuelt søgt på alle de opstillede kandidaters navne og efterfølgende noteret, hvilke politikere der bruger hvilke sociale platforme. Herudover har vi samarbejdet med Troels Runge, der generøst løbende har delt hans lister over politikere på Facebook, Twitter og Instagram med os, så vi også ad den vej har kunnet validere og krydstjekke vores fund. Vi har så vidt muligt valideret Facebook pages og profiler ved at tjekke, at links til dem rent faktisk virker. Hvad angår blogs, har vi skelnet skarpt mellem blogs, der faktisk bliver brugt som blogs (en vis grad af aktivitet, mulighed for kommentarer) og f.eks. hjemmesider, hvor forsiden som standard er blevet sat op som blog. Så hvad der følger nedenfor, er altså baseret på vores egne tal, og en så vidt muligt ensartet måde at registrere tilstedeværelsen på i henholdsvis 2011 og 2015. Disse lister er ikke endeligt valideret og der kan her på falderebet måske dukke f.eks. blogs eller Facebook profiler op, som ikke umiddelbart er synlige i almindelige søgninger.

Social medie brug i 2011
For at kunne se, hvad der har ændret sig siden 2011, vil vi først starte med at gøre status over, hvordan social mediebrugen så ud for 4 år siden. I 2011 registrerede vi 83 blogs (mod 249 mere eller mindre aktive blogs anvendt i 2007), 107 politikere havde en Twitter-profil, 297 kandidater havde en Facebook-side (”page”) og 475 havde en Facebook-profil (med nogle gengangere, der havde begge dele). Det svarer til at ca. 38% af de opstillede kandidater (804 opstillede i alt) havde en Facebook-side, 59% havde en Facebook-profil, 10% af dem havde en blog og knap 15% havde en Twitter-profil. Så allerede i 2011 var det på social medie-fronten klart Facebook, der var det mest populære medie. Dengang så vi ikke på Instagram, men registrerede hvad angår brugen af mere visuelt orienterede medieplatforme, at 28 politikere havde en Flickr-profil og 67 politikere en YouTube-profil, altså en ret lille gruppe. Det er også værd at bemærke, at 325 af kandidaterne havde deres egen hjemmeside, og 515 kandidater havde en profil på et partisite. Så hvad nogen kalder web 1.0-kommunikation til vælgerne havde, og har, også stadig en stor plads online. Ligesom vi kunne notere, at der dengang var et flertal af kandidater, der foretrak at kommunikere med vælgerne via de mere private profiler (hvor man max. kunne have 5000 venner), fremfor de mere professionaliserede Facebook-sider (hvor man kan have langt mere end 5000 følgere).

Optæller man kandidaternes tilstedeværelse under partiparaplyen, kan man nedenfor se en fordeling af hvordan brugen af web- og sociale platforme fordelte sig.

2011 party graph some
Figur 1. Kandidaternes brug af sociale medier under folketingsvalgkampen 2011, fordelt på partier. (Klik på billedet for fuld størrelse)

Her kan man se, at der er en vis forskel på hvor partiernes kandidater valgte at være til stede. De Radikale (38%) og Venstre (32%) havde således markant flere politikere med en Twitter-profil end de andre partier. Blandt socialdemokraterne havde hele 74% en Facebook-side, men kun 32% en Facebook-profil. Det modsatte gjorde sig gældende for de Radikale, de Konservative og Venstre, hvor markante flere politikere havde en profil, fremfor en side (eller begge dele).

Social medie brug i 2015 – tentative tal
I år ser mønstret noget anderledes ud. Vi har på nuværende tidspunkt 799 politikere registeret på vores kandidatliste baseret på den officielle opstillingsliste (med forbehold for sidste øjebliks ændringer), og vi forventer ikke de store ændringer i antallet. Der kan dog være nogle af kandidaterne, hvis tilstedeværelse vi ikke har fanget, og først fanger i det allersidste eftertjek – derfor skal de følgende tal tages med et vist forbehold, da de kan afvige med nogle procentpoint. Vi mener dog stadig, at tendenserne er klare.
Lad os starte med bloggen, som er den sociale platform, der er blevet brugt af politikerne længst tid (siden 2005). Her er der sket en spændende udvikling, nemlig at der er ca. 83 politikere, der aktivt blogger i år. En del af dem på nyhedsmediernes hjemmesider, som f.eks. Politiken eller Politiko – eller på det alternative medie, Modkraft. Det er faktisk 1 politiker mere end i 2011, hvilket kunne tyde på, at bloggen som form måske har fundet et mere stabilt leje, efter den som social platform toppede i 2007, hvor hele 247 politikere prøvede kræfter med genren.

Også ved dette valg, er det tydeligvis Facebook, der er den mest populære platform. På Facebook har omkring 62% af politikerne en aktiv Facebook-side, og omkring 49% en tilgængelig Facebook-profil. Kun ca. 9% af politikerne er slet ikke til stede på Facebook*. Her kan vi se et tilsyneladende interessant mønster tegne sig: der er faktisk færre kandidater, der i forhold til sidste valg har en umiddelbar tilgængelig profil. Til gengæld er der, ikke overraskende, næsten 200 flere kandidater, der nu har en aktiv offentlig Facebook-side.

Der hvor den største ændring er sket, er på Twitter- fronten. Her er der nu ca. 68% af de opstillede kandidater, der har oprettet en Twitter-profil. Det er en markant stigning, fra de 15% der havde bevæget sig ind på Twitter i 2011. Samtidig er antallet af danske brugere på Twitter i samme periode interessant nok ikke steget i samme takt. Faktisk viser den seneste rapport fra DR Medieforskning, at kun ca. 4% af danskerne bruger Twitter aktivt på daglig basis.

Vi har registreret ca. 94 kandidater med en Instagram-profil. Det svarer til 12% af kandidaterne. Dette tal er baseret på en grovsortering af profilerne, hvor de profiler, der ikke har nogen opslag, eller ikke har været aktive i 2015 er sorteret fra (herunder f.eks. Lars Løkke Rasmussen). Her har vi ikke mulighed for at sammenligne med 2011, og vi har brug for at se nærmere på indholdskategorierne, men det er vores umiddelbare indtryk, at denne gruppe består af en blanding af politikere, der har haft en profil et stykke tid, og nogle der op til eller i forbindelse med valgkampen, vælger at teste platformen og dens muligheder ud. Vi har fulgt en udvalgt gruppe af politikere, der bruger Instagram, og vores observationer tyder på, at denne platform især bliver brugt til at dokumentere valgkampagne-aktiviteter. Ud over at dokumentere hvor politikerne har været henne, dækker disse aktiviteter for eksempel også billeder af kampagneteamet, og billeder af profilejeren med ”kendispolitikere” fra eget parti. Herudover er Instagram blandt andet blevet brugt til at referere til politikerens optræden i andre medier (særligt TV), samt til at opfordre til økonomisk støtte.

Endeligt kan vi præsentere en første graf, der illustrerer fordelingen af kandidaternes social medie aktivitet fordelt på partier i 2015 (igen, med forbehold for mindre ændringer i tallene)

2015 party some graph
Figur 2. Kandidaternes brug af sociale medier under folketingsvalgkampen 2015, fordelt på partier. (Klik på billedet for fuld størrelse)

Som man kan se her, er helt traditionelle hjemmesider (den blå søjle ”web”) stadig dem, som flest kandidater anvender. Men de sociale medier er, som det også fremgår ovenover, i sammenligning med 2011 generelt blevet taget i brug af rigtig mange politikere på tværs af partier i denne valgkamp.

Nu står vi så foran en nærmere analyse og validering af vores tal – og i forbindelse hermed, vil vi blandt andet undersøge om det analytisk kan give mening at opdele de danske politikere i tre kategorier af social medie brugere: de inklusive, der så vidt muligt under en valgkamp er tilstede på alle kendte social medie platforme, de selektive der bevidst vælger at være tilstede på få social medie platforme, og de eksklusive, der af forskellige grunde vælger ikke at bruge de sociale medier (f.eks. af ideologiske eller ressourcemæssige grunde). Vi kommer også til at se nærmere på forskelle og ligheder i partiernes brug af sociale medier, på brugen af memer i valgkampen, vi kommer til at lave sociale netværksanalyser af aktiviteten på Twitter, og vi skal arbejde med indholdskodning af politikernes indlæg på Facebook. Der er masser at tage fat på, og vi glæder os rigtigt meget.

Hav en god valgdag!

* Andre målinger har vist et endnu lavere tal for politikere, der ikke er på Facebook. Vi har manuelt tjekket links igennem fra andre lister hvis ikke de virker, har vi valgt at slette dem.

DECIDIS-Election blog #1: People follow people, not parties on Facebook?

By Sander Schwartz

This Wednesday the Danish prime minster announced the date of the Danish National Election (18th of June) and with this act she also launched the official election campaign.

As stated in our previous post, our research initiative DECIDIS-E will follow the digital media campaign closely by monitoring social media activity primarily on Facebook and Twitter while also keeping an eye on other platforms such as Instagram and Snapchat.

In 2011, Facebook dominated the social media campaign in Denmark for the first time. Before 2011, especially blogs were popular amongst politicians to create an online presence, but since then this platform has largely been replaced by social network sites likely because Facebook and Twitter are simply easier to use, are short in form, potentially reach a larger audience and therefore offer great potential for (re)connecting with citizens.

Politicians have been struggling for a long time with declining party loyalty and support. The number of people who are members of a party is declining and the amount of swing voters is increasing. Politicians can no longer take support by citizens for granted and this creates an incentive for new and competitive political campaigns.

In 2011, more than 50% of the Danish population was on Facebook and since then the numbers have only increased (though there are signs that the younger audience is less active). While Twitter is slowly gaining more attention from professionals, Facebook is without a doubt still the most obvious place for politicians to engage with the citizens. According to the most recent study from DR (Danish Broadcasting Organization), only 4% of the Danish population is active daily on Twitter whereas 59% is active on Facebook every day.

The structure of Facebook encourages the individual presence of the politician instead of communication through and with their political party. By creating an individual profile, the politician can establish a more direct connection with each citizen, which is not unlike the connection between private profiles of friends and family. Through the Facebook page each candidate can communicate a more personal story which shows a human side of the politician. The platform creates a potential to tell a new story which contrasts how the traditional media often presents politicians as calculated and aggressive adversaries fighting each other for power. Of course during the election campaign the communication becomes highly strategic, which also means more focused political content and less stories outside the campaign narrative.

Here is an overview of how many citizens who follow each party in comparison to the number of citizens who follow the party’s top candidate. There is a striking difference between the number of followers of parties and the number of followers of the top candidate in the parties of Ø, A and V. The reason for this is most likely that all the other main candidates measured are new in their position as top candidate for their party. This is a serious challenge because the new contestants will have to build their audience throughout the campaign. But following the logic of personalization on Facebook, by the end of the campaign, it is likely that the number of followers of the candidates will have increased significantly more than the number of party followers

Facebook followers May 27th 2015
red = top candidate page or profile – blue = party page
Follower graph
Click image for larger version

DECIDIS-E to study the Danish Election for Parliament campaign 2015

The DECIDIS research subgroup – DECIDIS-E – consisting of researchers Sander Schwartz, Morten Hjelholt, Luca Rossi and Lisbeth Klastrup, plus student assistants Jannick Schou Hansen and Johan Farkas, will be following and collecting data throughout the Danish Parliamentary Election Campaign running from May 27th to June 18th, 2015. We will focus on patterns, trends and democratic challenges related to the use of social media by politicians, political parties, the press and the public in Denmark.

The group has – prior to the start of the election campaign – interviewed the online and social media campaign managers in the political parties, to get a sense of how the use of social media during the campaign were conceptualised within the parties from a professional communication perspective. We will be publishing results from these interviews and various other findings, related to the use of especially Facebook and Twitter during the election, at conferences, in short papers and academic articles once we have looked more closely into our data after the election. Watch this space for more info as the campaign develops.

election celebration
Local ITU researchers celebrating the call for election, May 27th.

DECIDIS LAUNCH PART II

This morning we had a very nice and well attended launch of the DECIDIS initiative. The provost of the IT University, Jørgen Staunstrup, gave an opening speech (see picture), head of initiative Gitte Stald explained why we need DECIDIS at this point in time, and researchers from the group gave short talks on their research.

JST opening Dec16

In the picture below, you see Assistant Professor Luca Rossi introducing his first findings from a study of the #DKPOL hashtag on Twitter. If you want to know more about future events, research projects and findings, do sign up for our newsletter.

Luca speaking Dec16

DECIDIS LAUNCH TODAY

Today, Tuesday December 16th 2014, we officially launch DECIDIS! We have invited both colleagues and stakeholders to a meeting where we will tell more about the initiative and present highlights from our current research. See more on the activities page!
We plan this event to be the first in a series of events which reach out to a larger public in order to create networks across and outside academia. This is also the meeting where we present our new roll-up which will now function as a visible sign of our presence at the IT University.

DECIDIS STAND UP BANNER