Politikernes brug af sociale medier i 2015 og 2011 – en første analyse

//English translation will be available soon! //

Vi har været ret stille her på DECIDIS-bloggen i løbet af valgkampen. Det skyldes dels, at vi også har haft en del eksaminer at se til (vi håber, den næste statsminister ikke udskriver valg midt i eksamensperioden), og dels at vi har haft travlt med at samle data ind. Nu har vi i DECIDIS-Election gruppen for første gang set nærmere på nogle af tendenserne i brugen af sociale medier i denne valgkamp sammenlignet med valgkampen 2011, som vi også har data på. Hvad vi præsenterer her, er work-in-progress, og vi kommer til at gå meget mere i dybden med tal og tendenser i de kommende måneder.

Umiddelbart tagner der sig nogle interessante mønstre: antallet af politikere med en Twitter-konto er steget markant, Facebook bliver stadig mere populært, og brugen af blogs lader til at have stabiliseret sig. Instagram og Snapchat er de ”nye” platforme, der er bragt i spil denne gang, men de har endnu ikke en overvældende stor tilslutning hos politikerne. Samtidig er hashtag nu for alvor blevet sat i spil på tværs af de sociale medieplatforme som led i strategiske kampagner søsat af både partier og politikere. Eksempler på disse er f.eks. Socialdemokratiets kampagne ”detdanmarkdukender” og kampagnen ”engangvarjegflygtning” igangsat af de Radikales Samira Nawa Amini. Brugen af hashtag på denne måde er ny i forhold til 2011, hvor Facebook endnu ikke havde indført hashtagget (det blev implementeret i 2013), og Instagram endnu ikke var særlig udbredt i Danmark. Det er først nu, det for alvor giver mening at bruge bestemte hashtags på tværs af platforme, og ikke alene på Twitter. Også brugen af memer – i form af sjove billeder med variabel tekst eller slogans tilføjet (herunder også ”detdanmarkdukender”) – har vundet indpas som en integreret del af både partiernes og vælgernes måde at ”tale” om politik på.

I hvad der følger, kan du få en mere detaljeret oversigt over brugen af sociale medier på de forskellige platforme, og som noget nyt, har vi også søgt at præsentere vores tal samlet for partierne.

Metoden
Vi har både i 2011 og 2015 via Google, og Facebooks egen søgemaskine manuelt søgt på alle de opstillede kandidaters navne og efterfølgende noteret, hvilke politikere der bruger hvilke sociale platforme. Herudover har vi samarbejdet med Troels Runge, der generøst løbende har delt hans lister over politikere på Facebook, Twitter og Instagram med os, så vi også ad den vej har kunnet validere og krydstjekke vores fund. Vi har så vidt muligt valideret Facebook pages og profiler ved at tjekke, at links til dem rent faktisk virker. Hvad angår blogs, har vi skelnet skarpt mellem blogs, der faktisk bliver brugt som blogs (en vis grad af aktivitet, mulighed for kommentarer) og f.eks. hjemmesider, hvor forsiden som standard er blevet sat op som blog. Så hvad der følger nedenfor, er altså baseret på vores egne tal, og en så vidt muligt ensartet måde at registrere tilstedeværelsen på i henholdsvis 2011 og 2015. Disse lister er ikke endeligt valideret og der kan her på falderebet måske dukke f.eks. blogs eller Facebook profiler op, som ikke umiddelbart er synlige i almindelige søgninger.

Social medie brug i 2011
For at kunne se, hvad der har ændret sig siden 2011, vil vi først starte med at gøre status over, hvordan social mediebrugen så ud for 4 år siden. I 2011 registrerede vi 83 blogs (mod 249 mere eller mindre aktive blogs anvendt i 2007), 107 politikere havde en Twitter-profil, 297 kandidater havde en Facebook-side (”page”) og 475 havde en Facebook-profil (med nogle gengangere, der havde begge dele). Det svarer til at ca. 38% af de opstillede kandidater (804 opstillede i alt) havde en Facebook-side, 59% havde en Facebook-profil, 10% af dem havde en blog og knap 15% havde en Twitter-profil. Så allerede i 2011 var det på social medie-fronten klart Facebook, der var det mest populære medie. Dengang så vi ikke på Instagram, men registrerede hvad angår brugen af mere visuelt orienterede medieplatforme, at 28 politikere havde en Flickr-profil og 67 politikere en YouTube-profil, altså en ret lille gruppe. Det er også værd at bemærke, at 325 af kandidaterne havde deres egen hjemmeside, og 515 kandidater havde en profil på et partisite. Så hvad nogen kalder web 1.0-kommunikation til vælgerne havde, og har, også stadig en stor plads online. Ligesom vi kunne notere, at der dengang var et flertal af kandidater, der foretrak at kommunikere med vælgerne via de mere private profiler (hvor man max. kunne have 5000 venner), fremfor de mere professionaliserede Facebook-sider (hvor man kan have langt mere end 5000 følgere).

Optæller man kandidaternes tilstedeværelse under partiparaplyen, kan man nedenfor se en fordeling af hvordan brugen af web- og sociale platforme fordelte sig.

2011 party graph some
Figur 1. Kandidaternes brug af sociale medier under folketingsvalgkampen 2011, fordelt på partier. (Klik på billedet for fuld størrelse)

Her kan man se, at der er en vis forskel på hvor partiernes kandidater valgte at være til stede. De Radikale (38%) og Venstre (32%) havde således markant flere politikere med en Twitter-profil end de andre partier. Blandt socialdemokraterne havde hele 74% en Facebook-side, men kun 32% en Facebook-profil. Det modsatte gjorde sig gældende for de Radikale, de Konservative og Venstre, hvor markante flere politikere havde en profil, fremfor en side (eller begge dele).

Social medie brug i 2015 – tentative tal
I år ser mønstret noget anderledes ud. Vi har på nuværende tidspunkt 799 politikere registeret på vores kandidatliste baseret på den officielle opstillingsliste (med forbehold for sidste øjebliks ændringer), og vi forventer ikke de store ændringer i antallet. Der kan dog være nogle af kandidaterne, hvis tilstedeværelse vi ikke har fanget, og først fanger i det allersidste eftertjek – derfor skal de følgende tal tages med et vist forbehold, da de kan afvige med nogle procentpoint. Vi mener dog stadig, at tendenserne er klare.
Lad os starte med bloggen, som er den sociale platform, der er blevet brugt af politikerne længst tid (siden 2005). Her er der sket en spændende udvikling, nemlig at der er ca. 83 politikere, der aktivt blogger i år. En del af dem på nyhedsmediernes hjemmesider, som f.eks. Politiken eller Politiko – eller på det alternative medie, Modkraft. Det er faktisk 1 politiker mere end i 2011, hvilket kunne tyde på, at bloggen som form måske har fundet et mere stabilt leje, efter den som social platform toppede i 2007, hvor hele 247 politikere prøvede kræfter med genren.

Også ved dette valg, er det tydeligvis Facebook, der er den mest populære platform. På Facebook har omkring 62% af politikerne en aktiv Facebook-side, og omkring 49% en tilgængelig Facebook-profil. Kun ca. 9% af politikerne er slet ikke til stede på Facebook*. Her kan vi se et tilsyneladende interessant mønster tegne sig: der er faktisk færre kandidater, der i forhold til sidste valg har en umiddelbar tilgængelig profil. Til gengæld er der, ikke overraskende, næsten 200 flere kandidater, der nu har en aktiv offentlig Facebook-side.

Der hvor den største ændring er sket, er på Twitter- fronten. Her er der nu ca. 68% af de opstillede kandidater, der har oprettet en Twitter-profil. Det er en markant stigning, fra de 15% der havde bevæget sig ind på Twitter i 2011. Samtidig er antallet af danske brugere på Twitter i samme periode interessant nok ikke steget i samme takt. Faktisk viser den seneste rapport fra DR Medieforskning, at kun ca. 4% af danskerne bruger Twitter aktivt på daglig basis.

Vi har registreret ca. 94 kandidater med en Instagram-profil. Det svarer til 12% af kandidaterne. Dette tal er baseret på en grovsortering af profilerne, hvor de profiler, der ikke har nogen opslag, eller ikke har været aktive i 2015 er sorteret fra (herunder f.eks. Lars Løkke Rasmussen). Her har vi ikke mulighed for at sammenligne med 2011, og vi har brug for at se nærmere på indholdskategorierne, men det er vores umiddelbare indtryk, at denne gruppe består af en blanding af politikere, der har haft en profil et stykke tid, og nogle der op til eller i forbindelse med valgkampen, vælger at teste platformen og dens muligheder ud. Vi har fulgt en udvalgt gruppe af politikere, der bruger Instagram, og vores observationer tyder på, at denne platform især bliver brugt til at dokumentere valgkampagne-aktiviteter. Ud over at dokumentere hvor politikerne har været henne, dækker disse aktiviteter for eksempel også billeder af kampagneteamet, og billeder af profilejeren med ”kendispolitikere” fra eget parti. Herudover er Instagram blandt andet blevet brugt til at referere til politikerens optræden i andre medier (særligt TV), samt til at opfordre til økonomisk støtte.

Endeligt kan vi præsentere en første graf, der illustrerer fordelingen af kandidaternes social medie aktivitet fordelt på partier i 2015 (igen, med forbehold for mindre ændringer i tallene)

2015 party some graph
Figur 2. Kandidaternes brug af sociale medier under folketingsvalgkampen 2015, fordelt på partier. (Klik på billedet for fuld størrelse)

Som man kan se her, er helt traditionelle hjemmesider (den blå søjle ”web”) stadig dem, som flest kandidater anvender. Men de sociale medier er, som det også fremgår ovenover, i sammenligning med 2011 generelt blevet taget i brug af rigtig mange politikere på tværs af partier i denne valgkamp.

Nu står vi så foran en nærmere analyse og validering af vores tal – og i forbindelse hermed, vil vi blandt andet undersøge om det analytisk kan give mening at opdele de danske politikere i tre kategorier af social medie brugere: de inklusive, der så vidt muligt under en valgkamp er tilstede på alle kendte social medie platforme, de selektive der bevidst vælger at være tilstede på få social medie platforme, og de eksklusive, der af forskellige grunde vælger ikke at bruge de sociale medier (f.eks. af ideologiske eller ressourcemæssige grunde). Vi kommer også til at se nærmere på forskelle og ligheder i partiernes brug af sociale medier, på brugen af memer i valgkampen, vi kommer til at lave sociale netværksanalyser af aktiviteten på Twitter, og vi skal arbejde med indholdskodning af politikernes indlæg på Facebook. Der er masser at tage fat på, og vi glæder os rigtigt meget.

Hav en god valgdag!

* Andre målinger har vist et endnu lavere tal for politikere, der ikke er på Facebook. Vi har manuelt tjekket links igennem fra andre lister hvis ikke de virker, har vi valgt at slette dem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *